Kunstner Inger Jepsen

Jeg har eget værksted med tilhørende galleri på Bakkegården nær Faxe. 
Der udøver jeg min kunstneriske kreativitet i både vævning og maling. På væggene hænger malerier af mennesker i abstrakt, som jeg har malet i glade farver.
Inspirationen hentes på rejser, hvor mange skitser laves. Hjemme igen arbejdes der videre med skitserne, der siden bliver til mangfoldige billeder.

Jeg væver lækre halstørklæder og viskestykker, samt kunstneriske billeder hvor farverne overføres til vævetråde – bomuld og silke som formes til tekstil billeder.
Gamle klude bliver farvet i de dejligste blå farver og væves sammen til stemningsfulde kludetæpper, der udtrykker havets blik og strandens farver.

Jeg bruger meget farverne i min kunst, både når jeg væver og maler. Mine kendetegn er farvernes poesi – penslens strøg på malerierne.