Bueskydning hos Pamhule 3D

Foto: VisitHaderslev
Aktiviteter
Sport og andre aktiviteter
Kan du ramme plet? Prøv bueskydning hos Pamhule 3D, som ligger i det skønne Pamhule ikke langt fra Haderslev.
Adresse

Pamhulevej 67

6100 Haderslev

Hos Pamhule 3D buebane kan du leje bue og udstyr, hvorefter du sammen med en erfaren instruktør går ud på en 14 måls 3D buebane i terræn.
Her er alletiders mulighed for at udfordre dig selv, vennerne eller familien.

Få følelsen af at være en rigtig jæger, når du spænder din bue og tager sigte med pilen, før du giver slip og nedlægger dit bytte. Pamhule Jagt & Fiskeri tilbyder bueskydning i smukke naturomgivelser.

Bueskydningen foregår på en bane i naturen, og der skydes efter naturtro dyr, som er placeret rundt omkring på banen. Bueskydning er en sjov og konkurrencepræget aktivitet, som kan nydes af børn såvel som voksne. 

Ved buebanen ligger desuden en hytte som er til fri afbenyttelse. Her er der mulighed for at grille en pølse eller spise sin medbragte madpakke.

Praktisk information

  • Turen rundt på Pamhules 3D bane tager 1½ - 2 timer.
  • Banen består af 14 mål.
  • Vælg mellem langbue eller recurvebue.

For bestilling ring på 26 16 45 49. 

Adresse

Pamhulevej 67

6100 Haderslev

Åbningstider

01 Jan 20 / 31 Dec 20

Mandag,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,Fredag,Lørdag,Søndag

Fortsett:

Sidst opdateret af