©  Foto:

Hærvejsskulpturen i Bække

Hærvejsskulpturen i Bække består af en større sten med indhugget relief samt to oprette sten placeret bagved. Relieffet viser brudstykker af det liv, som vi i dag kan forestille os, der har været på den gamle Hærvej generationer før os.

Gå på opdagelse i relieffet, og se om du kan finde studene, som blev drevet til Hamborg, Valdemar Sejr, der var på vej til Dronning Dagmar i Ribe, eller den fromme pilgrim på sin færd. Forskellige mål for rejsen og forskellige samfundslag har været mikset godt og grundigt.

Hærvejsskulpturen i Bække er lavet af kunstneren Niels Aage Schmidt fra Varde, og blev opstillet i 1992 på initiativ af borgere i Bække.

Ud mod Søndergade står en bænk med granitgavl, hvor der er indhugget et kort over Hærvejens forgrenede vejnet. Denne bænkgavl er udført af samme kunstner.

Afstande:
Hærvejens cykelrute: 0 m
Hærvejens vandrerute: 0 m

#VisitVejen