Green Experience
©  Foto:

Restauranter på AC Hotel Bella Sky Copenhagen

På AC Hotel Bella Sky Hotel Copenhagen’s restauranter og barer er hver enkelt gæst i centrum. Her kan du fra tidlig morgen til sen aften slappe af og nyde de gode smagsoplevelser i vores unikke omgivelser. Alt hvad vi serverer, er tilberedt med råvarer af højeste kvalitet, som stimulerer alle sanser. Kort sagt byder vi på kulinariske oplevelser for både ganen og øjet.

Foretrækker du mad tilberedt over åben ild, er du mere til den asiatiske kogekunst, eller har du mest af alt lyst til en drink? – uanset hvad har vi en håndfuld restauranter og barer der med garanti også kan føje dine smagsløg. I restaurant B A S A L T på 1. etage laves der mad med mening og med respekt for ilden, råvarerne og naturen. Vi samler inspiration og tilbereder det,som er i sæson netop nu. Vi fortolker og udlever historien, og inviterer vores gæster med på rejsen.

På hotellets 23. etage, 76 meter over København – finder du SUKAIBA. Her er madlavningen inspireret af alt asiatisk, råvarerne er lokale og stemningen livlig, og alt hvad vi gør, har rødder i kulturerne fra det fjerneste øst.  Foruden byens bedste udsigt, kan du nyde en cocktail i godt selskab og SUKAIBAs charmerende atmosfære. SUKAIBA byder på en måltidsrejse lidt længere ude og lidt højere oppe, en totaloplevelse, hvor de store aftener starter og slutter på toppen.