Jul i Zoo

Julelys i lange baner, lækre julegodter, en have så skøn og selvfølgelig fascinerende dyr! Dét og meget mere kan du og hele familien se frem til at opleve, hvis I besøger Aalborg Zoo i julemånederne.

Hele året rundt inviterer Aalborg Zoo indenfor til spændende, fascinerende og ikke mindst hyggelige oplevelser – og her er juletiden ingen undtagelse. For er der noget, som Aalborg Zoo især er kendt for, så er det deres imponerende lysunivers, der hvert år spænder en hel magisk stemning ud over haven i julemånederne. Farverige lyslandskaber og lysdyr, der får dig til at måbe af beundring, er blot nogle af de ting, du kan opleve rundt på havens lysvandring, når Aalborg Zoo åbner dørene op for Jul i Zoo d. 13. november.   

Foruden dette smukke syn, er der også andre store oplevelser i vente. For i Aalborg Zoo kan du selvfølgelig også hilse på mange af parkens dyr og ønske dem en glædelig jul samt møde manden i den røde dragt, som vi alle venter på d. 24. december, nemlig Julemanden.

Julemad og julegodter

På din tur rundt i parken er der en meget stor sandsynlighed for, at du vil støde på boder med julegodter. Så mangler du lige at købe den sidste julegave, eller kunne du godt bruge lidt lækkert at spise, så er det bare med at gå ombord. Derudover har du også mulighed for at besøge Restaurant Skovbakken, som står klar til at levere skøn take-away.

Info om entré

For at undgå kø og trængsel i haven, er der kun adgang til Jul i Zoo med forkøbte billetter. Du kan købe billet i deres webshop.

Covid-19

Grundet den nuværende situation tages der forbehold for ændringer.

Læs mere om Jul i Zoo i Aalborg Zoo…