Til forsiden
I vikingernes fodspor

Er du interesseret i vikingetiden, er her et forslag til en tur gennem Danmark, der tager dig med rundt til nogle af vores største vikinge-attraktioner. Turen starter på Nationalmuseet i København, hvor du kan hente en masse basisviden om vikingerne og samtidg se nogle af de mest værdifulde fund fra den tid.  

En rejse tilbage til vikingetiden er også en ekskursion til nogle af de smukkeste dele af landet. Grunden er, at de historiske monumenter fra vikingetiden er opbevaret i områder, hvor naturen kun har været lidt berørt af mennesket, og den kulturelle ramme stadig er intakt. Det er nemt at lade sig rive med af fantasien og forestille sig vikingernes eventyr og deres måde at leve på, når man kigger nærmere på disse steder. Vi foreslår derfor en rejse i vikingernes fodspor, der begynder i København; på Nationalmuseet, hvor tavler med illustrationer og beskrivelser introducerer én til dette folks fjerne fortid, og hvor man kan se nogle af de mest værdifulde fund fra vikingetiden såsom våben, smykker, mønter, runesten og bearbejdninger af vikingernes beklædning. I København kan man selvfølgelig også gribe muligheden for at besøge forlystelsesparken Tivoli, hvor man blandt de mange karruseller, forlystelsessteder og barer også finder en temarestaurant: Valhal. En restaurant med en vikingemenu, der bør prøves!
Fra København er det nemt at komme til Roskilde, der ligger cirka 30 km mod sydvest. Her kan man besøge Vikingeskibsmuseet, hvor der er udstillet fem originale vikingeskibe, der er fundet i fjorden lige foran museet. Udgravningerne er dokumenteret med fremvisning af film inden for i museet, mens man kan se rekonstruktioner af fartøjerne udenfor. Roskilde giver også mulighed for at tage en sejltur på fjorden, der har samme navn som byen, og vi foreslår en tur til Roskilde Domkirke. Her ligger alle de danske monarker begravet.
Fortsætter man mod syd fra Roskilde, kommer man til Ringsted, hvorefter Sorø passeres på vejen til Slagelse. Her kan man besøge Trelleborg, der er en vikingeborg omgivet af en ringmur på 134 m i diameter. De arkæologiske fund fra udgravningerne bliver opbevaret i museet, der ligger ved siden af en rekonstrueret vikingebolig. I sommerperioden bliver der organiseret et interessant vikingemarked.
Fra Slagelse kører man mod Halsskov, hvor man krydser Storebæltsbroen for at komme til Fyn. Når man er kommet til Nyborg, fortsætter man mod nord mod Kerteminde. En strækning på cirka 70 km. En lille smule syd for Kerteminde finder man Ladbyskibet. Her 100 m fra kysten på det sted, hvor de blev fundet og i dag opbevares i en glasmontre, finder man resterne af et 20 m langt krigsfartøj. Dette fartøj er blevet brugt som gravsted for en vikingehøvding, der har ladet sig begrave sammen med alle sine ejendele; heriblandt heste, smykker og våben.
Fra Kerteminde tilbagelægges cirka 140 km og man kommer til Ribe. Man fortsætter i sydgående retning ad motorvejen, og derpå mod vest indtil man når Lillebæltsbroen for derefter at køre igennem Vestjylland i retning af Esbjerg. Efter ankomsten til Ribe bringer fantasien let én tilbage i tiden. De brolagte stræder og bindingsværkshusene i centrum gør denne by til noget helt særligt. Ribe er faktisk den ældste danske by, og dens middelalderlige bymidte er en af de få, der er tilbage og er så godt bevaret. Ribe er desuden en af de få byer, der stadig får besøg af storken. Man kan være heldig at få øje på en af dem i deres reder på byens skorstene. I Ribe foreslår vi Ribes Vikinger; det er et udstillingssted med en stor markedsplads, der beskriver Ribe på den tid, hvor handelen her var meget vigtig for vikingerne. Multimedieværelset Odins øje hjælper én til at rejse tilbage til denne tid.
Fra Jelling kører man mod vest med kurs mod Ringkøbing Fjord, hvor man finder Bork Vikingehavn i fjordens sydlige ende. Her kan man se rekonstruk-tioner af vikingernes huse og skibe og besøge den nye udstillingsbygning, hvor man blandt andet kan blive klog på sejlads og livet i landet omkring Ringkøbing Fjord i vikingetiden.
Fra Ribe kører man mod øst og følger skiltene mod Kolding, hvorefter man fortsætter mod Vejle ad motorvejen og landevejen mod Herning. Få kilometer fra Vejle efter at have tilbagelagt cirka 90 km når man Jelling, der er en af de vigtigste historiske steder i Danmark. I Jelling besøger man runestenene og gravhøjene – Jellinghøjene. I Jelling rejser en af de ældste danske kirker sig mellem to græsklædte forhøjninger, der anses for at være gravhøje. Foran kirken står der to store runesten bevaret som bevis på Danmarks dåb, da de bevidner, hvordan Kong Harald Blåtand introducerede kristendommen til danskerne.
Fra Bork Havn kører man over Videbæk, Aulum og Viborg - en stræknink på godt 150 km - til Hobro. I Hobro foreslår vi, at man besøger Hobro Museum og dets rige samling på forhistoriske arkæologiske fund samt fund fra vikingetiden. Få kilometer herfra har Nationalmuseets udgravninger afsløret fundamentet af en vikingeborg på 120 m i diameter.
Fra Hobro fortsætter man cirka 40 km mod nord mod Ålborg. Følg skiltene mod lufthavnen, kryds Limfjordsbroen og man når til Nørresundby. Besøg Lindholm Høje: den største begravelsesplads fra jernalderen og vikingetiden i Skandinavien med mere end 700 grave. Det er et utroligt skue af stensætninger i ovale former og former som et skib. Til området er der opført et tilhørende museum, der tager imod levn fra området, der kommer til syne igen under udgravninger, og der desuden modtager undervisningsmateriale, som illustrerer vikingernes aktiviteter.
Som afslutning på turen foreslår vi et besøg på Aggersborg i Løgstør, en anden af vikingernes imponerende rundborge, der ligger blot 21 km fra Ålborg.

Mød vikingetiden på
de danske museer

Mange danske museer har fokus på vikingetiden - nogle behandler emnet 100%, mens andre også behandler andre emner.   

List danske museer med fokus på vikingetiden eller vis på kort






Se kortet i større format

Se kortet i større format, download ruten til din GPS eller få en detaljeret kørselsvejledning på
kort.netkvik.dk

Vikingebegivenheder

Vikingebegivenheder i Danmark
VISITDENMARK Postboks 406 Sentrum 0103 Oslo Tlf.: 22 00 76 46 Faks: 22 41 38 02 KONTAKT