Nasjonalpark Vadehavet i Sydjylland

Vadehavet

Nationalpark Vadehavet strækker sig fra Blåvandshuk og Ho Bugt i nord til den tyske grænse i syd. Området omfatter også vadehavsøerne Fanø, Rømø og Mandø.

Tidevandet sætter sit karakteristiske præg på området, og fra de høje diger, som beskytter mod stormflod, er der flotte og uendelige udsigter over Vadehavet og det flade marskland. De mange sandbanker i Vadehavet er populære tilholdssteder for ynglende sælflokke. På de tre vadehavsøer Rømø, Fanø og Mandø er der uberørt natur, klitter og fine strande. 

Vadehavet er et eldorado for fuglekiggere, for det er et af verdens vigtigste yngle- og rastesteder for millioner af fugle. Især i Tøndermarsken kan man forår og efterår opleve tusindvis af stære, som lige før de lander for natten, tegner fantastiske mønstre på himlen – det er det naturfænomen, som kaldes Sort Sol. 

På Vadehavscentret ved Vester Vedsted kan du blive meget klogere på marskens natur og kultur, og det er muligt at følges med en af centrets naturvejledere ud i marsken. 

Læs mere om Nationalpark Vadehavet.