Nasjonalpark Thy

Windsurfer

På Jyllands vestkyst mellem fyret i Hanstholm og Agger Tange ligger Danmarks første og største nationalpark med i alt 244 km2 uspoleret og storslået natur. 

Området er formet af århundreders sandflugt, og de store, øde og vindblæste klitheder er helt unikke - ikke kun i Danmark men også internationalt. Klithederne veksler med stille klitplantager, og mod nord – i Hanstholm Vildtreservat - ligger de store ferskvandssøer Nors Sø og Vandet Sø. Du kan opleve både rådyr og kronvildt samt nogle af Danmarks mest sjældne ynglefugle - fx hjejlen og tinksmeden - i disse områder. Mod syd er strandengene ved Agger Tange rasteplads og ynglested for mange havfugle. Klitterne langs kysten giver godt læ for Vesterhavet, som kan være rigtig barskt men også dejligt til en forfriskende dukkert fra en af de mange gode strande.

Læs mere om Nationalpark Thy.