Rebild Bakker | Nationalpark


REBILD
er navnet på en lille by i Nordjylland ca. 25 km syd for Aalborg.
Rebild Nationalpark er et stort område med lyngklædte bakker, købt i 1911 af en gruppe amerikanere af dansk afstamning.
I 1912 blev området skænket til den danske stat med den klausul, at der skulle afholdes venskabsfest med Amerika hvert år d. 4.juli.

REBILD NATIONAL PARK SOCIETY Inc. er et almennyttigt amerikansk selskab dannet til hvert år den 4. juli, at arrangere og lede festlighederne i Rebild Bakker. 

Den første Rebildfest fandt sted i 1912, da Kong Christian X af Danmark talte til en forsamling på 10.000 mennesker i bakkerne.
Med undtagelse af årene under 1. og 2. verdenskrig, er festlighederne blevet afholdt hvert år.

Skov og naturstyrelsen har udgivet et kort over Nationalparkområdet, hvor der er indtegnet ruter, der alle er markeret i naturen.

Ved indgangen til Rebild Bakker ser man på højre hånd »Friendship Lawn«, hvor der står en skulptur og buster. Skulpturen hedder "Familien" og den symboliserer en familie, der udvandrede til USA. »Familien« blev afsløret den 4. juli 2000.

Busterne er af henholdsvis entertaineren Victor Borge, afsløret 4. juli 2001, Rebildselskabets grundlægger Max Henius, afsløret den 4 juli 2002, USA´s 27. præsident William Howard Taft, som også var Rebildselskabets første Ærespræsident, afsløret den 4. juli 2003. Såvel skulpturen som busterne er udført af skulptøren Dennis Smith, Utah, USA.

Last updated by

Rebild Turistbureau info@visitrebild.dk
 

Kontakt

Adresse

Rebild Bakker, Nationalpark
9520 Skørping

Fakta

  • Almindelige faciliteter 

    • bus/lastbilparkering
    • kiosk
    • Restaurant/Cafe
    • toilet
  • By / Område

    • Nørager
    • Rebild
    • Skørping
    • Støvring
  • Natur og terræn 

    • kuperet
    • lyng
    • nationalpark
    • natur

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 9.837259
    Latitude : 56.832667