Sydsjælland

På en ferie på Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster kan du opleve store og små øer, der er meget forskellige i landskabelig forstand. Sydsjælland er kuperet, frodig og grøn, og på Stevns og Møn finder du vældige kridtklinter ud mod Østersøen. Lolland og Falster er præget af åbne, grønne og flade landskaber, og på Falsters østkyst er der kilometervis af flotte strande.  Det hele holdes helt bogstaveligt sammen af broer. Storstrøms-broen og Farøbroerne forbinder Sjælland med Falster, mens Møn er forbundet med Sjælland via Dronning Alexandrines Bro og Guldborgsundbroen forbinder Falster med Lolland.

Strandliv

Her er mange børnevenlige strande med roligt og lavt vand i dette område, og på Falsters østkyst ved Marielyst finder du en af Danmarks absolut flotteste sandstrande. 

Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster

Kunst, kultur og historie

Sydsjælland er rig på fine herregårde og slotte, og så er det også her du kan opleve nogel af Danmarks ypperste kalkmalerier. For børnene lokker både Knuthenborg  dyrepark med tigre og mange andre eksotiske dyr og forlystelsesparken BonBon-Land.  

Naturoplevelser

Ingen tvivl! Her skal du besøge en af Danmarks største naturattraktioner, nemlig de imponerende kalkklinter på Møn. Og vil du på cykeltur uden uoverstigelige bakker, er Lolland et godt valg! 

Et besøg på Møns Klint, der er blandt Danmarks mest besøgte naturattraktioner er et absolut must på disse kanter, men også en tur ud på Knudshoved Odde, der strækker sig ud i Smålandsfarvendet, er en tur værd.   

Det sker - events på Sydsjælland

Madfestival

Share this page