Bornholm

Bornholm er – sammen med Ertholmene - Danmarks østligste ø. Den ligger langt ude i Østersøen mellem Sverige og Polen. Takket være beliggenheden har Bornholm mange solskinstimer og det specielle, klare lys har altid tiltrukket kunstnere til øen.

Man siger ofte, at Bornholm er hele Danmark i en nøddeskal, for her kan du både opleve bakker, grønt og frodigt agerland og en kæmpe skov. Som det eneste sted i Danmark kan du også opleve klipper på øen, og på sydkysten ligger en bred, hvid sandstrand med det fineste sand, man kan opdrive i Danmark.

 

Bornholm - en unik del af Danmark

Bornholm er en unik del af Danmark, for det er det eneste sted - sammen med Ertholmene - hvor du kan opleve granitklipper. Og så er det på Bornholm, du kan opleve fire af Danmarks syv bevarede middelalderrundkirker. 

Kort over Bornholm

Det sker - events på Bornholm

Lystfiskerkonkurrence

Naturoplevelser

Flotte klippekyster mod nord, en af Danmarks bedste sandstrande mod syd, og midt på øen det store skovområde Almindingen, hvor du kan tale med dig selv i den berømte Ekkodal. Bornholm har lidt af det hele. 

Ingen andre steder i Danmark kan du opleve granitklipper, og vil du have dem på tætteste hold, så læg ud med en vandretur ad den gamle redningssti rundt om Hammerknuden og nyd de formidable udsigter. 

Fakta

Bornholm's areal: 588km²
Befolkningstal: 41,800 (2011)
Hovedby: Rønne
Nærmeste lufthavn: Rønne
Færger fra: Køge (DK), Ystad (SE),
Sassnitz (DE), Swinoujscie (PL) 

Share this page