Feriecentre - perfekt til familieferie

Efterårsferie i Danmark i et feriecenter
Tag børnene med på et dansk feriecenter i efterårsferien, og de vil aldrig glemme det. Her er aktiviteter for børn i alle aldre og garanti for at møde nye kammerater. Men også de voksne kan slappe af og nyde livet. For mange feriecentre tilbyder både spa, forskellige wellness-tilbud og op til flere restauranter.

Et feriecenter i Danmark kan nærmest betragtes som en kombination af et hotel og et feriehus. Her har du din egen bolig med alle nødvendige bade- og køkkenfaciliteter samtidig med, at du har reception, restaurant og ofte en masse aktivitetsmuligheder til rådighed. Det er en perfekt ferieform til børnefamilier, fordi det er nemt at komme i kontakt med andre børn og unge. De fleste af Danmarks mange feriecentre ligger i nærheden af havet, men du finder dem også på de skønneste pletter inde i landet, ligesom du også har nogle få by-feriecentre at vælge imellem. De fleste feriecentre i Danmark har åbent året rundt.

Her kan du søge efter feriecentre i hele Danmark

Her kan du få en oversigt over de danske feriecentre og booke direkte

Priser

Du kan leje din feriebolig for én eller flere uger, som regel fra lørdag til lørdag, men det er også muligt at booke dig ind for et weekendophold. Uden for højsæsonen og ferieperioder i øvrigt kan der næsten altid arrangeres kortere ophold midt i ugen. Prisen afhænger naturligvis af sæson og opholdets længde. En feriebolig med fire sengepladser koster i højsæsonen fra omkring 6.000,- kr. 

Share this page