©  Foto:

Fårup Skovhus - Kro

Fårup Skovhus ligger i lokalerne af den gamle Fårup Skole og rummer i dag både værelser, restaurant og selskabslokaler.

Den mere end 100 år gamle Fårup Skole var i mange år en af de mest øde beliggende skoler på vestkysten. I dag danner den rammen om Fårup Skovhus med restaurant, selskabslokaler og værelser. Fårup Skovhus er beliggende i skoven nær Saltum, 5 minutters kørsel fra Nordjyllands vestkyst og Fårup Sommerland.

Fårup Skovhus råder over 27 værelser. Værelserne er hyggeligt indrettet med eget badeværelse (brusebad), skrivebord, fjernsyn, dobbeltseng samt en hems med yderligere 2 sengepladser.

Størstedelen af værelserne ligger i stueetagen og er handicapvenlige. Det samme gælder for hovedbygningen.

I restauranten serverer vi ofte buffet og danske specialiteter som helstegt pattegris, stegt flæsk med persillesovs og hjemmerøgede fisk fra eget røgeri.

Der er mulighed for ophold med halvpension og all inklusive.

Restauranten har svingende åbningstider, der er åbent i højtider, ferier og ellers hver torsdag året rundt.

Fra tid til anden er der også åbent med sæsontilbud i weekender m.m. Det kan derfor anbefales at kigge forbi hjemmesiden, hvor de aktuelle tilbud altid er at finde.