Kro- og slotsophold og anden overnatning

Dragsholm Slot
Hvorfor ikke bruge juleferien til lidt forkælelse med et hyggeligt kroophold eller til et luksusophold på et af de mange danske slots- og herregårdshoteller? Er der børn i selskabet vil et ophold på et feriecenter helt sikkert skabe lykke, eller hvad med at prøve at tage på vintercamping. Ca. en tredjedel af de danske campingpladser holder nemlig også åbent i vinterhalvåret.

Kroophold

Vælger du at bo på en af Danmarks over 100 kongeligt privilegerede kroer, bor du nærmest i et stykke ægte Danmarkshistorie, for mange af de danske kroer har flere hundrede år på bagen. Kroerne er som regel overskuelige af størrelse – og ofte er det kromanden og hans kone, der står bag driften. Derfor er der på mange danske kroer en næsten familiær stemning. De fleste kroer serverer også dagens forskellige måltider og i mange tilfælde fra køkkener, hvor nogle af Danmarks bedste kokke råder. Et kroophold i Danmark er mere end kost og logi, for mange danske kroer tilbyder sine gæster en lang række aktiviteter og muligheder for oplevelse. Mange kroer tilbyder særlige julearrangementer. 

Her kan du søge efter kroer overalt i Danmark

Her kan du booke kroer i Danmark

Slots- og herregårdsophold 

Flere af Danmarks slotte og herregårde er blevet omdannet til hoteller, hvor du har mulighed for at overnatte i fornemme, historiske omgivelser. Indretningen er i de fleste tilfælde ført up to date, så selvom bygninger har flere hundrede år på bagen, skorter det ikke på moderne bekvemmeligheder. De fleste slots- og herregårdshoteller har også indrettet restaurant på stedet, hvor du kan indtage dagens forskellige måltider.

Her kan du booke slotte- og herregårdshoteller i Danmark

Feriecenterophold

Et feriecenter i Danmark kan nærmest betragtes som en kombination af et hotel og et feriehus. Her har du din egen bolig med alle nødvendige bade- og køkkenfaciliteter samtidig med, at du har reception, restaurant og ofte en masse aktivitetsmuligheder til rådighed. Det er en perfekt ferieform til børnefamilier, fordi det er nemt at komme i kontakt med andre børn og unge. De fleste feriecentre i Danmark har åbent året rundt, så det er et oplagt sted at samle familien i julen.

Her kan du søge feriecentre i hele Danmark

Her kan du få booke et feriecenterophold

Vintercamping 

Camping i Danmark forbindes ofte med sommer og sol, men ca. en tredjedel af de danske campingpladser holder faktisk åbent året rundt, så hvorfor ikke også tage på campingtur i juleferien og fejre jul i alternative omgivelser? Og med en moderne, velisoleret campingvogn kan det sagtens lade sig gøre. Men også uden campingvogn kan det lade sig gøre, for mange af de vinteråbne pladser udlejer også opvarmede hytter.

Her kan du finde vinteråbne campingpladser i Danmark

Share this page