Green Experience
©  Foto:

Café Picnic - Glyptoteket

Café Picnic på Glyptoteket lever fuldt ud op til de smukke omgivelser med mad og kaffe af høj format. 

Køkkenet er ambitiøst men med fokus på enkle velsmagende retter, uanset om den står på stor frokost eller kaffe med lidt sødt. Kaffen er helt i topklasse og leveres af Prolog, som i Kødbyen driver en af byens bedste kaffebarer. 

På Picnic er der åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag. Caféen er placeret lige ved den smukke Vinterhave, som skaber nogle ret fantastiske rammer om et hvil og en frokost eller kaffepause.

Bemærk venligst, at der skal betales entré til Glyptoteket for at besøge caféen. Den sidste onsdag i hver måned er der dog gratis adgang til både museet og caféen.