Aalborg Karneval

Aalborg bliver fyldt med sambarytmer og glade mennesker, når det årlige, kæmpestore karneval løber af stablen fra d. 19.-27. maj 2017. Forvent fest, farver og god stemning, og gå ikke glip af karnevallets klimaks - lørdagens store parade. 

Under karnevallet i Aalborg, der er Nordeuropas største folkelige karnevalsparade, deltager omkring 60.000 festglade mennesker. Den gigantiske parade er kulminationen på Aalborgs karnevalsuge, og der vil være 100.000 tilskuere langs ruten. Med start fra fire forskellige steder i Aalborg er der rig mulighed for at se paraden bevæge sig gennem Aalborg midtby.

Kun fantasien sætter grænser, når karnevalisterne udfordrer deres kreative sider og kreerer smukke, sjove og festlige kostumer, der bringer farve og liv til Aalborgs gader - sæt blot fantasien i sving: "Gaden er scenen - du er gøgleren".

Aalborg karnevalsfest i Kildeparken
Karnevalsparaden den 27. maj kulminerer i Kildeparken i et brag af en folkefest, hvor over 20.000 glade karnevalister fester igennem! I Kildeparken er der alt, hvad hjertet kan begære af musikalske oplevelser, når salsa, disco, pop, rock, afro, reggae og samba fylder Kildeparken denne særlige lørdag i maj.

Kildeparken byder på en række tematiserede barområder, hvor der vil være mulighed for at slå sig løs i selskab med blandt andet kaniner, mafiafolk, prinser og prinsesser. 

Det internationale karneval Battle of Carnival Bands
Battle of Carnival Bands Parade finder sted fredag d. 19. maj, hvor grupper, som er inviteret til at deltage, optræder i paraden. Klokken 15.30-17.30 vil der være karnevalsoptræden med internationale og lokale grupper på C.W. Obels Plads og Gammeltorv, og klokken 18.00 starter den flotte parade ved John F. Kennedys Plads og fortsætter via Boulevarden og slutter på Gabels Torv. Kl. 20-23 vil der være optrædener på Toldbod Plads.

Læs mere om Battle of Carnival Bands...

Børnekarnevalet i Aalborg
Lørdag d. 20. maj begynder med Børnekarneval. Ligesom i den store parade er det gratis at deltage, som børnekarnevallet starter ved Gabels Torv og slutter i Kildeparken. Efter paraden er der stor fest i Kildeparken med mange aktiviteter for børnene med bl.a. ansigtsmaling, skattejagt, børneagilitybane og underholdning fra tre forskellige scener. Der er både musik, teater og shows. Forældre og bedsteforældre er alle velkomne, når børnene viser deres flotte kostumer og fester inde i Kildeparken.

Læs mere om Børnekarneval i Aalborg...

Få aktuel info på Aalborg Karnevals hjemmeside

Du kan se stemningsvideoer fra Aalborg Karneval på You Tube.

5 gode råd til du, som deltager i karnevalsoptoget...

Åbningstider
19/05/2017 - 27/05/2017 Mandag - Søndag

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Vesterbro 2
9000 Aalborg

Telefon

+45 98137211

Fakta

  • Type

    • Musik
    • Festival
    • Folkefest
  • Udvalgte events

    • National event

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Coordinates

    Longitude : 9.911019
    Latitude : 57.042109

Share this page