Praktisk informasjon

Ved kørsel i Danmark skal din cykel være udstyret med en ringeklokke, en hvid refleks, der er synlig forfra, gule reflekser på pedaler, en gul refleks på hvert hjuls eger (eller hvide reflekterende dæk- eller fælgsider) og en rød refleks, der peger bagud. Efter mørkets frembrud skal du have en hvid eller gulligt lysende forlygte og en rød baglygte på cyklen.

En tohjulet cykelanhænger skal have to hvide reflekser foran, to røde reflekser bagpå, og to gule reflekser på hver side. Efter mørkets frembrud skal cykelanhængeren have en rød baglygte midt bagpå eller i venstre side.

Transport af børn på cykel

Er du over 15 år må du have op til to børn under 8 år på din cykel. I cykelanhænger (særligt beregnet til børn), må du transportere op til to børn uanset alder. Hvad enten børnene sidder foran, bagpå eller i cykelanhænger, skal de altid være fastspændt. En såkaldt halvcykel (en halv barnecykel, som spændes efter en voksencykel) må bruges efter samme regler som en cykelanhænger.

Færdselsregler

Du skal altid køre i højre side af vejbanen. Hvis der er cykelsti, skal du altid bruge denne. Når du skal svinge til venstre, skal det gøres i to tempi: Først kører du frem til svingningspunktet i yderste højre side, stopper op for at afvente fri bane og kører så videre i den ny retning. Cyklister skal give tegn med armen før de drejer og før de stopper.

Cykelhjelm

Der findes intet lovkrav om cykelhjelm.
Her kan du læse mere om love og regler for cyklister.

Læs om cykelferie i Danmark