Overnatting

I Danmark har du omkring 500 campingpladser at vælge imellem, så uanset hvor du ønsker at slå dig ned, vil der altid være en campingplads i nærheden. De danske campingpladser ligger i nogle af landets mest naturskønne områder – to tredjedele endda så tæt på vandet, at du nemt kan starte dagen med en forfriskende dukkert. Men alligevel er du aldrig langt fra byen, hvis familien vil på shopping eller en tur ud og spise.

Hovedparten af de danske campingpladser, ca. 460, er medlem af Campingrådet, der er en samarbejdsorganisation mellem forskellige ejer- og brugerorganisationer. Campingrådet godkender, klassificerer og kontrollerer løbende de campingpladser, der er tilsluttet organisationen og er dermed garant for, at pladserne lever op til en række definerede klassifikationskrav.      

Standarden på de af Campingrådet kontrollerede campingpladser er generelt meget høj. Pladserne er velholdte og overskuelige, de sanitære forhold er i orden, og der er god plads omkring de enkelte enheder. Og sikkerheden er også i orden. Er pladsen klassificeret med tre stjerner eller derover, er der tilsyn døgnet rundt.

Udover de campingpladser, der er medlem af Campingrådet, findes et mindre antal ikke-klassificerede campingpladser, også kaldet "Frie Campingpladser". 

Læs mere om campingferie i Danmark

Søg efter campingpladser i Danmark

Se campingpladser, der er medlem af Campingrådet

Læs mere om "Frie Campingpladser"

Læs om campingpas

It's the most magical time of the year! Celebrate by entering our Christmas competition for a holiday to Copenhagen for two people!