Til forsiden
Sund ferie i Danmark

En sund sjæl i et sundt legeme er ikke sådan at kimse ad! Brug lidt – eller hele – din ferie på at pleje din mentale og fysiske sundhed på et af Danmarks helsecentre. Formen kan også blive holdt vedlige under din ferie, og skulle det gå galt, er der hjælp at hente på rette sted.

Trænger du til fuldkommen ro og afslapning, eller vil du være rigtig god ved dig selv, så er et ophold på et helsested lige noget for dig. Hvor andre lande har helbredende kilder eller mudder-bade, har Danmark en række fine gamle badepensioner langs de pragtfulde kyster. Total forkælelse og en rask gåtur i den friske luft langs stranden lader batterierne op og giver dig nye kræfter til igen at møde hverdagens stress og jag.
Har du været ude for en ulykke, eller er du ved at komme dig efter sygdom, så findes der også tilbud til dig i Danmark. Steder, hvor man - udover ophold – tilbyder forskellige fysiurgisk genop-træningsbehandlinger f.eks. svømme-, massage- og aromaterapi.
Er du så uheldig at få f.eks. hold i ryggen eller en fibersprængning under dit ophold, står en række kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter eller andre med et godt tag på sygdomsbehand-ling klar til at hjælpe dig. På det lokale turistkontor, hjælper de dig gerne med at finde lindring og en relevant adresse.
Dyrk motion og bliv et nyt og bedre menneske, eller brug ferien til at holde formen vedlige. Eller forkæl dig selv med aroma-terapi behandlinger, spa, kropsmassage eller diætist konsultationer! Overalt i landet ligger fitness- og sportscentre. Nogle er selvstændige virksomheder, mens andre ligger i for-bindelse med f.eks. hoteller eller svømmehaller. Det lokale turistkontor vil hjælpe dig med at finde lige netop dét, du søger.

Tilbud fra Wellness Denmark

Spa og WellnessHer finder du spændende spa- og wellnesstilbud.

Gå til wellness-tilbudsside
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 KONTAKT