Skallerup klit er først i Danmark med CO2 - neutrale ferieophold Som det første feriecenter herhjemme kan Skallerup Klit ved den nordjyske vesterhavskyst prale af et certifikat fra Det Norske Veritas. Skallerups gæster kan nyde ferieboligens spa, det tropiske vandland og de romerske bade (Romulus) med grøn samvittighed og uden at belaste atmosfæren og klimaet med CO2. Den varme og el, der bruges, er miljøvenligt produceret. Desuden indkøber Skallerup sit elforbrug fra den vedvarende og CO2-fri energikilde, Tangværket - Danmarks største vandkrftværk.
Læs mere om Skallerup KlitFlere spa og wellness steder tildeles Den Grønne Nøgle Comwell Borupgaard og Kellers Park samt Skodsborg Kurhotel & Spa har senest fået tildelt turismens internationale miljømærke Den Grønne Nøgle. På listen over certificerede steder finder du også spa og wellnessudbydere Hotel Hilton (Nimat), Hotel Kong Arthur (Helle Thorup Spa), Fredericia Svømmehal (Fredericia Kurbad) og Slotssøbadet (Dronning Dorotheas Badestue). En certificering kræver, at virksomhederne lever op til en række strenge miljøkrav i form af cirka 70 konkrete kriterier, der løbende opdateres.
Læs mere om Den Grønne NøgleRene spa og wellness produkter - ja tak! Vi forbrugere er blevet meget optaget af, hvad spa og wellnessprodukterne indeholder. En af de største spa og wellness trends er derfor sunde og rene koncepter.
Renhed Wellness skal være rent. Rene linjer med fokus på enkelthed i stil og koncept uden forstyrrende elementer og for mange detaljer. Ren samvittighed i form af økologiske produkter fri for parabener, parfume og overflødige tilsætningsstoffer. Genbrug og bæredygtighed giver også ren samvittighed og skal naturligt inkorporeres i wellnessbehandlingen. Økologi er efterhånden en selvfølge hos den bevidste forbruger, og bæredygtige
produkter er i stadig fremgang.
Sundhed Wellness er i dansk regi forbyggende frem for helbredende med fokus på afslapning og velvære. Det afspejles både i behandlinger og spa, hvor det er velvære for krop og sjæl frem for medicinske behandlinger, der er trenden. Stress er en evigt tilbagevendende faktor, som der også i fremtiden er fokus på. I stigende grad søger wellnessgæster stressreducerende behandlinger, der fjerner ubalancer og giver mental ro. Her er lys og lyd terapi, stress relief massager og DIY afslapningsmetoder et hit. Sundhed afspejler sig også i det gastronomiske aspekt, hvor maden både skal være sund (måske endda økologisk) og gastronomisk i top.