|
|
|
|
Oprindelig var kroerne ”pausen på rejsen” og ikke et egentligt feriested. I dag er danske kroer meget bevidste om deres gamle historie. Men samtidigt er de i høj grad blevet restaureret – med respekt for deres stilart og fortid – så de også har den moderne komfort, som gæster kræver i dag.
|
|
|
En venlig, familiær stemning. Komfortabel overnatning i historiske rammer. Spændende madkultur i atmosfærefyldte restauranter. Og adgang til oplevelser og aktiviteter af vidt forskellige slags. Det er, hvad man som gæst kan opleve på de danske kroer – hvoraf mange fortsat har ret til at kalde sig ”kongeligt privilegerede”.
Dansk kulturhistorie
I Danmark findes der ca. 450 kroer, hvoraf 113 er de gamle kongeligt privilegerede kroer fra perioden 1650-1850. Rejsekroerne udgør et stykke dansk kulturhistorie, hver med deres unikke historie. Fælles for de fleste af kroerne er, at de er en del af en kulturhistorisk infrastruktur og mange har rødder tilbage til renæssancen - enkelte går endog tilbage til tidlig middelalder. Kroerne ligger typisk ved gamle hovedfærdselsårer, ved havne og overfartssteder, i tilknytning til fx møllerier, ved slotte og herregårde samt ved broer, vadesteder og toldopkrævningssteder.
Gastronomiske oplevelser
En eksklusiv og samtidig hyggelig ramme for en ferie med fokus på selvforkælelse og fantastiske gastronomiske oplevelser. En ferie, hvor du føler dig velkommen og møder ”det gode værtskab”, Personalet på kroerne kender historien og nærmiljøet og kan fortælle og give inspiration til, at du kan fordybe sig i stedets historie og opleve den ofte fantastiske natur, som omgiver kroen.
Tilbage til forsiden
|
|
|
|
|
|