|
|
|
|
|
Anderledes hoteller i Danmark
|
|
Hoteller der er lidt anderledes end de gængse kan give helt unikke ferieoplevelser. Overvej for eksempel om du vil sove med vand under kølen eller frivilligt vil lade dig installere i en fængselscelle.
 København første flydende hotel ”CPH LIVING” slår dørene op i sommeren 2009. Ud over en central beliggenhed i havnen får du her en fantastisk flot udsigt over byen. Du er tæt på alle oplevelserne, og samtidig har du mulighed for at slappe af ved vandet – et tilbud som kun få storbyer kan give. CPH Living
I Danmarks ældste by, Ribe, kan du helt og aldeles frivilligt tilbringe en nat eller flere i arresten. Her har man nemlig indrettet den gamle arrest til et hotel, som må siges at være meget anderledes. Bag tremmerne er der fin udsigt til Ribes eneste beboede storkerede og til den gamle bydel, og så er der en vidunderlig gårdhave til hotellet. Hvis mure kunne tale…. Den gamle Arrest
Danmarks sidste fyrskib, Fyrskib XXI, lagde – efter en kraftig restaurering – endeligt til kaj i 2006 i Fregathavnen i Ebeltoft, hvor også den imponerende Fregatten Jylland ligger. Fyrskibet er bygget i 1911 og har i mange år kastet lyst over Danmarks kyster. Her kan du lade dig lulle ind til bølgeskvulp og vågne op til mågeskrig. Når du går fra borde, har du dejlige Ebeltoft med Glasmuseum og meget mere lige ved hånden. Fyrskib XXI
 Mange af Danmarks slotte og herregårde har slået dørene op for overnattende gæster, så du kan prøve, hvordan det er at sove som en greve. Ud over at overnatte i smukke og historiske omgivelser, vil du også blive forkælet med en lækker morgenmad og mange steder - hvis du vil flere af dagens måltider. Danske Slotte og Herregårde
|
|
|
|
|