Skal turen blive en succes er det vigtigt, at campingud-styret er i orden. Et lille handy vinterfortelt, uden de store vindflader og med skråt tag, egner sig langt bedre end et stort sommertelt, der er langt mere sårbart for storm og sne. Ordentlige, lange pløkke og friske, ikke mørnede, gummistropper er også et must, hvis teltet skal klare en vinterstorm. Og så er det vigtigt, at batteriet er på toppen og at kabler kan nå fra vogn til el-stander uden samlinger.
Varmeudstyret skal selvsagt også være i orden, hvis turen skal blive en nydelse, og her har blæsevarme den klare fordel, at den mindsker risikoen for, at der dannes kon-densvand.
Gasforsyningen stopper, hvis det er frost, og der ikke er ren propangas på flaskerne. I Danmark fylder man altid denne type gas på flaskerne, men det er ikke altid tilfældet i udlandet.
Ved frost skal man også være opmærksom på vandfor-syning og afløb, der fryser til, hvis rørene er udendørs. Vil man undgå is i spildevandsbeholderen, kan man tilsætte en sjat sprit eller lidt salt, og gør man det samme i køkken- og håndvaskens afløb, kan man forhindre ispropper i af-løbsrøret.